ØKONOMIELEV
Drømmer du om at blive en del af en international handelsvirksomhed, som leverer moderne møbler, hvor udviklingen går stærkt, og hvor du vil få rig mulighed for at kunne udfolde dine faglige og personlige talenter? Så har vi stillingen til dig som økonomielev.
Ansvarsområder:
Som økonomielev indgår du som en integreret del af finansafdelingen, hvor du i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer i finans løser de mange forskellige opgaver der ligger i en finansafdeling. Du vil gennem dit uddannelsesforløb blive oplært i en lang centrale discipliner og processer i en moderne finansafdeling, hvor du selvstændigt løser opgaver inden for forskellige ansvarsområder. Dit uddannelsesforløb vil være alsidigt med et overordnet kendskab til øvrige afdelinger i virksomheden. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Kreditorbogholderi, herunder bogføring af udbetaling og registrering af fakturaer
Debitorbogholderi, herunder bogføring af indbetaling og opfølgning på manglende indbetalinger
Afstemninger af bankkonti, mellemregninger, debitorer, kreditorer og andre finanskonti
Bogføre rejseafregninger
Deltage og løse opgaver i forbindelse med måneds- og årsregnskaber, budgetter etc.
Vedligeholdelse og oprettelse af stamdata Dynamics Business Central m.v.
Koordinering og sparring med kollegaer i udenlandske datterselskaber i forhold til finansopgaver
Deltage i procesforbedringer og øvrige projekter i afdelingen
Vi tilbyder:
En spændende stilling med mange forskelligartede udfordringer samt gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt i en virksomhed med fokus på vækst og udvikling, hvor beslutningsvejene er korte og godt købmandskab er i højsæde. Vi vægter medarbejdertrivsel højt og hverdagen er præget af en positiv og uformel omgangstone. Igennem hele uddannelsesforløbet vil vi sammen tilpasse indlæringskurven så den bliver optimal i forhold til dine ønsker.
Vi søger:
Vi forventer, at du har bestået enten en HHX eller EUX alternativt har gennemført en STX, HTX eller HF suppleret med EUD-student med faglig retning Handel. Desuden forventer vi du er:
- En teamplayer og bidrager med godt humør
- Mødestabil, pålidelig og fleksibel
- Arbejder struktureret og har sans for detaljen
- Kendskab til MS-Office bruger og har nemt ved at lære nye IT-systemer
- Begår sig ubesværet på engelsk og dansk
- Kan bevare roen og overblikket når travlheden melder sig
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Hans Nissen på telefon +45 2763 0197. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, så send din ansøgning, CV og eksamenspapirer allerede i dag via ansøgningslinket her >>