Tysktalende Salgskoordinator til Unique Furniture A/S
Brænder du for møbler, og trives i en international handelsvirksomhed med høj vækst, hvor udviklingen går stærkt og hvor vi arbejder ud fra et sæt kerneværdier centreret omkring ordentlighed, købmandsskab, frihed under ansvar og fleksibilitet?
Vi tilbyder:
Til vores afdeling i Kolding søger vi en udadvendt, energisk og struktureret Salgskoordinator til det tyske marked. Du kommer til at indgå i et team, der har ansvaret for at understøtte og bidrage til den fortsatte udvikling af et stort strategisk forretningsområde. I tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer, bliver du en vigtig medarbejder, der servicerer nogle af vores store internationale kunder, og du vil blive involveret i hele vores digitale plat-form, hvor udviklingen går stærkt. Du vil samtidigt få ansvaret for dine egne faste opgaver.
Udvalgte arbejdsopgaver vil være:
Servicering af kunder i ind- og udland, dog fortrinsvis Tysksprogede kunder
Behandling af salgs- og købsordrer i Dynamics Business Central
Deltage i og vedligeholde master data i relation til kunder
Håndtering af reklamationer fra kunder
Deltage i procesoptimering i samarbejde med Supply Chain og andre afdelinger
Proaktiv opfølgning på leverancer af varer, vareprøver, reservedele og dokumenter
Vi tilbyder således et spændende job i et velfungerende og afslappet arbejdsmiljø med selvstændige og fleksible arbejdsbetingelser, og hvor du får mulighed for at præge og udvikle din egen hverdag.
Vi søger:
Du formår at have gang i mange opgaver samtidig og få dem afsluttet, desuden behersker du det tyske sprog både mundtlig og skriftligt. Du er positiv, løsningsorienteret og struktureret i din tilgang til opgaverne og er ikke bange for at træffe beslutninger. Da ikke to dage er ens skal du være åben over for at hjælpe til der, hvor behovet løbende opstår samt at yde en ekstra indsats, når opgaven kræver det.
Det er vigtigt at du taler og skriver både godt dansk og Engelsk, da vi er en international virksomhed. Du er bruger af Outlook, Excel og meget gerne Navision/Dynamics Business Central. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke den afgørende faktor, men vi ser gerne, at du har erfaring med et eller flere af områderne salg, kundeservice og online handel.
Hvis du kan se dig selv i denne fuldtidsstilling, vil det glæde os at modtage din ansøgning samt CV med foto via linket "Søg Jobbet Online".
Ansøgningsfristen er den 4. april 2025
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jette Degn på +45 53737742. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og behandler ansøgningerne løbende, men vi venter gerne på den rette person.